spiseri.dk

Opskrifter

Kartoffel-porresuppe

En jævn og mættende suppe af kartofler og porrer, blendet glat.

Til
4 personer
Tid
ca. 40 min

Ingredienser

Sæt flueben, efterhånden som du finder tingene frem.

Suppen

Til servering

Sådan gør du

  1. Skær rodenden og de grove, mørkegrønne blade af porrerne. Flæk dem på langs, og skyl dem godt, så jord mellem lagene kommer ud. Skær dem i skiver.
  2. Skræl kartoflerne, og skær dem i tern på ca. 2 cm. Hak løg og hvidløg.
  3. Smelt smørret i en stor gryde, og svits løg, hvidløg og porrer ved middel varme i ca. 5 minutter. De skal blive bløde, men ikke tage farve.
  4. Kom kartoflerne og bouillonen i. Bring suppen i kog, og lad den koge under låg i ca. 20 minutter, til kartoflerne er helt møre.
  5. Blend suppen glat med en stavblender. Har du ikke en, så mos den grundigt med en kartoffelmoser.
  6. Rør fløden i, og varm suppen igennem. Smag til med salt og peber.
  7. Server med hakket purløg, evt. bacon og brød ved siden af.

Gode råd

  • Melede kartofler giver den mest cremede suppe. Faste kartofler kan bruges, men suppen bliver tyndere.
  • Er suppen for tyk, så spæd med lidt vand eller bouillon. Er den for tynd, så lad den koge lidt ind uden låg.
  • Suppen kan sagtens laves dagen før og varmes op.